Kvindelig Idrætsforening Fredericia
Gæstebog
Dit navn:  
Din kommentar:  
08-01-2014
Tina Langfeldt:
På vejne af Hanne Meyer:

Jeg vil fortælle om en god oplevelse jeg havde den 19. december 2013.

Mine børnebørn på nu 5 år begyndte til drengefræs i efteråret.
De har lige siden fortalt om det og glæder sig til hver torsdag.

Den 19. december måtte forældre og bedsteforældre komme med.

Der var rigtig mange børn, men Martin og hans hjælpere havde virkelig styr på alle børnene.

Han leger  tingene ind I dem, så de får løbet, hoppet m.v. rundt i den store hal.

Tak til Martin og hans hjælpere for deres store indsats.

Hanne Meyer

(farmor)
Dit navn:  
Din kommentar:  
18-03-2013
Dorthe:
Super Jytte. Selvtak :-D
16-03-2013
Jytte Aamand 16-03-2013:
Til Boldpiger.
Boldfitness, hvah er nu det for noget,
måske I syntes, det lød lidt broget,
men I kom i salen for dog at prøve,
det kan vel ikke gøre skade at øve.
I mødte op, selv ball-stick har I taget med,
selvom I ellers kunne vente med at komme afsted.
På den har I rullet, det gør lidt ondt.
I er flittige og vi tror på, det er sundt.
Derefter vi den dejlige store bold bruger,
bøjer og strækker og maven ind suger.
Når redondoen kommer frem, gælder det balancen,
på den og den store, vi tager chancen.
Det er så svært, kan let gå galt,
men giver flotte muskler, har vi fået fortalt.
På den lille vi mavemuskler fortsat plager,
så vi hele weekenden kan tåle at spise kager.
Stor tak til Jer alle for humør og flid.
Og til KIF og bestyrelsen for Jeres slid.
Sæson 2012 - 13 er i tiden snart borte.
Mange hilsner - god sommer, fra Jytte og Dorte
30-08-2012
Tina Langfeldt på vegne af Niels & Inge:
Endelave - den 12. maj 2012
KIF havde arrangeret en skøn seniortur til Endelave, hvor vi som sædvanlig bare kunne slappe af og nyde at være med. Der var sørget for lækker forplejning allerede i bussen mod Snaptun, hvor vi skulle med færgen.  Også  søsygepiller kunne vi få.
Da vi ankom, stod der 3 limousineagtige køretøjer og ventede på os. Vi klatrede ombord, og en interessant tur i det særprægede landskab begyndte.
 
 Vi lærte meget om øen og livsbetingelserne for de fastboende. Gad vide, om de fastboende når at opleve "Kom, maj, du søde, milde", inden det bliver juli? Da vi er ret seje i KIF, så lod vi ikke det meget kolde og blæsende vejr ødelægge fornøjelsen, men tog det som en oplevelse.
Efter den dejlige middag på kroen, besøgte vi forskellige steder. I Endelave lægeurtehaves butik ryddede vi hylderne for deres forskellige lækre salte. I den gotiske kirke, der er fra 1400-tallet, brød vi vore hjerner med at læse teksten på altertavlen. Altertavlen stammer fra 1590, så vi skulle både bryde koden til de gotiske bogstaver og til en helt anderledes stavemåde for mange af ordene. Det lykkedes for et par kvikke hoveder.
Tusind tak for en god tur.
Niels og Inge
15-08-2012
Louise:
Jeg synes kontingentet er blevet lidt dyrere i år, kan det virkelig passe?
Jeg må desværre lade være at melde mig til de hold jeg plejer at være på, i denne sæson, da det er mere end hvad mit budget kan klare. Rigtig god sæson til jer andre :)
14-08-2012
Tina Langfeldt på vegne af Yvonna Husballe:
REVY I SØNDERBORG.
Den 9. juni mødtes 25 forventningsfulde gamle ”Teenagere” på parkeringspladsen ved banegården for at tage til Sønderborg hvor vi skulle se Sønderborg Revyen.
Da vi godt ville have lidt ud af dagen havde vi aftalt at køre kl. 9.
Vel anbragt i bussen fik vi dejlig morgenmad bestående af friske rundstykker med smør. Drikkevarer medbragte vi selv og så blev der ellers hygget og snakken gik lystigt. Undervejs på turen blev der lige sunget et par friske sange og stemningen var høj.
Vel ankommet til Sønderborg gik nogle ind på slottet hvor der var høflig selv rundvisning så på et par minutter var vi spredt for alle vinde. Et spændende sted at opholde sig.  Dem der havde valgt ikke at se slottet gik en tur op i byen mens chaufføren tog sig en lur.
Vel tilbage i bussen tidligere end aftalt spiste vi vores frokost. 3 stk. fine smørebrød pr. mand og jeg som er vegetar fik salat med morgenbrød til. Fin fin mad. Hen ad vejen kom by gængerne tilbage belæsset med poser og pakker. Flere havde gjort nogle gode kup da der var markedsdag i byen. Nogle troede de kom for sent men blev beroliget med at det var os andre der ikke kunne vente.
Da alle havde spist fortalte chaufføren at man kunne købe billige fisk ved en båd der lige var kommet ind. 2 friske rødspætter for 25 kr. Ja men hvad med opbevaring til vi skulle hjem. Der var jo mange timer endnu. Intet problem de kunne da bare komme i køleskabet. Og ikke nok med det. Chaufføren handlede for flere af passagererne. Dejlig chauffør med et godt humør og stor hjælpsomhed. Hende vil vi gerne køre med en anden gang. Nu kørte vi hen til revyen som lå et par minutter fra slottet.
Det var en rigtig festlig revy med mange gode og sjove indslag så lattermusklerne blev rigtig rørt. Der var lige et par stykker som byttede pladser mellem 2. og 12. række så alle fik opfyldt deres behov.
Indslag bl.a. Nissebanden i Grønland. Nudistlejr. Forretning. Folketinget som flokdyr. Spioner sin nabo med indberetningspligt. Grækenland som et lille trylleshow hvor pengene blev af. Bilka. Partnerbytte hvor konerne stak af med hinanden. Bonderøve som fik piger fra Thailand og Letland. Hjernen, hvis snoren blev klippet over faldt ørerne af. Klokker på juletræet der heller ikke bliver brugt. Manden der kommer hjem og gerne vil hygge med lillemor og det er lige som i Fakta, tager kun 5 min. Nul min ven du kan gøre som i Silvan, vi gør det selv.
Udlænding som bor ved siden af dansker. Jeg kan få ½ million mere for mit hus end du kan. Nej det tror jeg ikke. Hvorfor tror du det? Jeg bor ikke ved siden af en perker.
Knallert som bliver rengjort af de to naboer. Først vaskes der, udlændingen gør det samme, så poleres der, udlændingen går det samme, derefter vokses der, udlændingen går det samme. Til sidst hældes der vand over for at se om voksen et tæt. Udlændingen går og kommer tilbage med en sav og saver et stykke af sin udstødning. Hvorfor gør du det? Jo du døber din knallert. Jeg omskærer min.
Efter revyen satte vi os ud i bussen hvor vi fik aftensmad. Flere forskellige slags sandwich som Kirsten og Kirsten havde kreeret og salat til dem der havde lyst. Som sædvanlig var der alt for meget mad så vi blev overmætte igen. Der var også vand til alle. Nogle var godt nok så frosne at det var is men det gik alligevel.
Nu gik det hjemad fyldt godt op med gode indtryk og brugt energi.
En dejlig dag og et godt initiativ som vi er rigtig glade for at må deltage i.
Venlig hilsen Yvonna
23-04-2012
Charlotte :
Hej
--TAK--  til de friske instruktør  som har været med  til at gøre mine drenge glade og givet dem gode udfrdringer  på Mini mIx onsdag og spring hold om torsdagen. :-) god sommer
26-03-2012
Pia S. meyer:
Til Spilopperne og deres forældre
Nu nærmere sæson afslutning sig, og trænerne på spilop holdet vil gerne sige tak til jer for i år. Vi håber, at i spilopper,har haft det sjovt. Vi har som træner oplevet en masse glade børn, som er vokset i denne sæson. Vi håber i vender tilbage i næste sæson.
HUSK! D. 26-3-2012 er sidste trænings gang. Vi ses til opvisning d.9-4-2012 kl.13.00 i forhallen.
Mange Forårs og Sommer hilsner og på gensyn i sæson 2012-13.
Jeres Træner.
18-03-2012
Jytte Aamand:
Til Ball-Stick piger skal lyde en tak så stor,
til alle, der har været med og jeg tror,
at I, der flittig har mødt og trillet,
har følt i år, torsdagsvejret har drillet.
I hænger i med god energi,
får jo næsten en gang zoneterapi.
Om ball-stick er der i tiden skrevet vers,
om at komme op og ned og lidt på tværs,
massage og ravage, chance og balance,
rundt og sundt og op på top,
I tror da jeg aldrig kan sige stop.
Tusind tak for også denne gang,
I ønskes en sommer god og lang.
Tak til alle i KIF, man skønner på,
at have mulighed for i denne forening at gå.
At mødes til motion, hygge og snak,
er rart, så til alle en ekstra stor tak.
29-02-2012
Karin Mortensen:
På Ældre i Bevægelse om fredagen har sæsonen været lige så berigende som den plejer at være. Der er kommet en del nye og "de gamle" er trofaste og møder talstærkt op uanset om det stormer,regner eller sner. Jeg har undervist i ca. 34 år og de 20 af disse år har jeg haft mit dejlige ældrehold. Mange instruktører oplever en periode hvor man næsten ikke kan hive sig selv op til at tage af sted til træning. Det har jeg aldrig haft med ældreholdet og det er på trods af at sæsonen er ekstra lang. Vi stopper nemlig først midt i maj.Det er en pragtfuld flok modne mennesker der har så meget erfaring at øse ud af, hvor heldig kan man være at få lov til at stå i spidsen for sådan en flok.
28-02-2012
Jannie:
Tak til rytmeinstruktørerne for et godt, dygtigt og kreativt lederteam. Mie glæder sig til hver gang hun skal afsted. Måske I laver et sommerhold?
18-11-2011
webmaster:
Familie Action dag
KIF Tæppe curling og KIF Linedance deltog i Familie Action dag i Idrætshallen lørdag den 12. november 2011.
Her var der gode muligheder for at reklamere for klubben…. og måske har vi hvervet 2 nye KIF dansere.
Vi var 3 dansere fra KIF og en lånedanser fra De Jydske Linedancers (med kendskab til musikanlæg). Vi var på fra kl. 10.00 til kl. 10.45. Anna Lise udlærte bl.a. Mama Maria, Fun for kids og Little kiss me honey. Fun for kids er en rigtig god dans til at trække børn til.  Der var både børn, ”mænd” og mennesker i den mere ”modne alder”, der deltog i prøvetimen. Vore to curling folk, deltog også i dansene, og måtte erkende, at man får sved på panden 
Vi (dansere) prøvede tæppe curling – det var rigtig sjovt. Hvis der var flere timer og dage på en uge, kunne jeg godt lokkes til at deltage på holdet.
24-08-2011
Jannie:
OBS-OBS-OBS-OBS-OBS-OBS
Min datter Laura Prætorius skal på Landsdelsholdet - "1.holdet" - ved Balle-Fri og Ungdomsskole - i den forbindelse søger vi andre unge piger/drenge mellem 10 og 14 år (Laura fylder først 10 til november) i Fredericia, som vil lidt mere med gymnastikken. Alle kan være med og det er spændende og udfordrende træning sammen med mange andre børn i vores landsdel.
Jeg foreslå, at vi fylder en bil med børn, som gerne vil lidt mere med gymnastikken og prøve et større hold. Jeg har plads til 3 børn mere og det kunne da være rart, hvis vi kunne skiftes til at køre.
Husk - at man skal være tilknyttet KIF - altså træne på et gymnastikhold i KIF for at være med.
Info om holdet
Alder: 4. - 6. klasse
Sted: Balle Musik og Idrætsefterskole, Ballevej 2, 7182  Bredsted
Tidspunkt: Onsdage kl. 18.00 - 20.00
Første træning: Uge 37, 2011 - den 7. september 2011
Kontaktperson:Ellen Karlskov Larsen, tlf. 40993875
Skrevet af
Jannie Lynggaard -  jlogtp@youmail.dk - mobil 31900642
12-03-2011
Stinne :
Takker alle gymnaster på mini, midi, maxi og alle rytmepiger for en super fed opvisning i Fredericia hallen. Der frem til den næstei forum Horsens.
30-01-2011
Laura:
Verdens fedeste Forening.
Jah...
25-03-2010
Karen Rasmussen:
Stort til lykke med prisen som årets forening!
Glæder mig til sommergymnastik, rigtig god ide.
25-03-2010
Gitte:
Velfortjent anerkendelse. Tillykke!
Og super dejligt at der bliver sommer gymnastik i år. Kanon initiativ.
25-03-2010
Inge:
Til alle engagerede - store som små - i KIF : STORT tillykke med udnævnelsen  til "årets forening" af DGI. Dejligt at I bliver påskønnet og belønnet for jeres store arbejde for alle os medlemmer. Vi glæder os til 2. påskedag = opvisning Ü
21-12-2009
Jette Lorenzen:
Hej tirsdagsdamer - sikke et flot motionsarrangement I har haft rundt om træet på Akseltorv. Det er også meget fint dækket af Budstikken . Jeg holder meget af positiv omtale - og det har I og Budstikken lige leveret - Herligt.
16-11-2009
Lars Levin:
Stor ros til instruktørerne på Mini-Mix holdet om onsdagen. Jeg har flere gange overværet hvor flot og professionelt i håndtere børnene på holdet, selv de svære situationer, hvor børnene bliver kede af det og stormer ud i omklædningsrummet. Her håndtere I det utrolig flot og får børnene med ind igen på den helt rigtige måde, tusind tak for det!
28-07-2009
Aase Folmann Petersen:
Hej til alle K:I:F.
Dejligt at se vores gode forening ,er klar til en ny sæson.Jeg  glæder mig og  trænger også meget.Vi på Curlingholdet skal ses 5.august  hos Henny og Knud på Gals klint Camping.En god start på vintersæsonen.
Gensyn Aase Folmann  Petersen
Kvindelig Idrætsforening Fredericia | Riddergade 9 | 7000 Fredericia | jblynggaard@gmail.com | CVR 13749310