Linedance » Fotoalbum » Gran Canaria 2010
Linedance Under the Sun 2010
Vi er nogle linedancere (Inga, Ruth, Anna Lise og Eila), der var med Ann, Tage og Hanne Stensig til Gran Canaria i slutningen af november måned. Som altid er det en fornøjelse at være sammen med de 3 arrangører, men også sammen med alle de dejlige, glade og humørfyldte dansere. Det giver et godt kendskab til danserne i andre klubber, så når vi mødes til træf/ dansearrangementer rundt om i landet i lille Danmark, så er det hej, hvordan går det, hvad danser i nu i jeres klub osv. Det er rart at træffes på kryds og tværs af klubberne.

Hver aften var der dans på terrassen, hvilket trak en del andre gæster til, for at nyde de dansende, glade og hyggelige mennesker fra Danmark. 4 formiddage var der dans i diskoteket, hvor der var både kendte danse men også nogle gode workshops.

Der var også tid til at se lidt på øen. Vi benyttede den til bl.a. at tage på delfin tur, hvor vi så rigtig mange delfiner og flyvefisk, men også nogle grindehvaler. En spændende oplevelse. En tur i bjergene blev det også til. Vi måtte også en tur langs stranden ud til ørkenen og rundt om den og selvfølgelig op/ud i den. Turen langs stranden var bl.a. gennem nudisternes og bøssernes område cool. Et utroligt landskab strand, ørken og så bjerge. 

Alt i alt en god tur, hvor der både var plads til dans men også til at holde ferie, solbade, tage på ture eller hvad man nu kunne tænke sig. Turen kan absolut anbefales til andre linedancere, der har lyst til at opleve dansen uden for træningslokalet.
Kvindelig Idrætsforening Fredericia | Riddergade 9 | 7000 Fredericia | jblynggaard@gmail.com | CVR 13749310